I 1998/99 var jeg udvekslingselev i USA. Det var dengang, Clinton sad i Det Hvide Hus, fjenden hed Hussein og Britney sang Baby One More Time.   


På teenage-værelset i Roskilde drømte jeg om at gå på high school med Brenda og Brandon i Beverly Hills. Men da jeg søgte om at blive udvekslingselev, blev jeg placeret i sydstaten Arkansas i byen Evening Shade.


Her bor cirka 400 indbyggere, og vi fik fri fra skole, når jagten gik ind, bad fadervor inden basketball-kampene, og det var ikke usædvanligt at teenagere havde børn.


Igennem et helt år var mit liv identisk med mine amerikanske venners. Vi var forelsket i de samme drenge, stressede over de samme karakterer og glædede os til de samme fester. Men da året var omme, fløj jeg hjem til velfærdsdanmark. Og de blev. 


Kan den amerikanske drøm overleve i en by, hvor skolen er lukket og der ikke er meget andet end én diner, én tankstation og 100 meter hovedgade? Eller er drømmen at komme væk?


I september 2019 rejste jeg tilbage. Og blev mødt med historier om liv, død, kræft, børn og utallige ægteskaber. 


Velkommen til A place called Evening Shade.