A place called Evening Shade

I 1998/1999 var jeg udvekslingselev i USA. Det var dengang, Clinton sad i det Hvide Hus, fjenden hed Hussein og Britney bragede frem med …Baby One More Time.  

På teenage-værelset i Roskilde drømte jeg om at tjekke ind på Beverly Hills High School med Brenda og Brandon, men da jeg søgte om at blive udvekslingselev blev jeg i stedet placeret i Evening Shade i sydstaten Arkansas.

I Evening Shade bor der cirka 400 indbyggere. Vi fik fri fra skole, når jagten gik ind, vi bad fadervor inden basket ball-kampene, og det var ikke usædvanligt at teenagere selv havde børn. I Arkansas lever omkring hver 5. under fattigdomsgrænsen, og min egen værtsfamilie havde så tilpas lav en indkomst, at jeg var en af dem, der fik frokost i skolen til nedsat pris.

Igennem et helt år var mit liv identisk med mine amerikanske venners. Vi var forelsket i de samme drenge, stressede over de samme karakterer og glædede os til de samme fester. Men da året var omme, fløj jeg hjem til velfærdsdanmark. Og de blev.

Kan den amerikanske drøm overleve i en by, hvor skolen er lukket og der ikke er meget andet end én diner, én tankstation og 100 meter hovedgade? Eller er drømmen at komme væk?

I september 2019 rejste jeg tilbage. Og blev mødt med historier om liv, død, kræft, børn og utallige ægteskaber.

Velkommen til A place called Evening Shade.